0
0,00 DKK
0
Indkøbskurv (0)
Total 0,00 DKK
Produkt Antal Pris
TIL KASSEN

Vi holder fast i det gamle håndværk, og fremstiller farver, der er fri for unødig kemi

GØR DINE INDKØB HER
GØR DINE INDKØB HER
BUTIK
Gyldenholm
Gyldenholm
Reference
Produktionen
Produktionen
Fortælling
DRACHMANNS HUS
DRACHMANNS HUS
Reference
DEN GAMLE BY
DEN GAMLE BY
Reference
Odgaardserien
Odgaardserien
Fortælling

NOGET OM LINOLIE

Hørfrø er en god gammel klassiker i det danske køkken. Har du ikke haft en mor eller en bedstemor som har anvendt dem i sine sunde kerneboller igennem 70’erne og 80’erne, så kender du dem sikkert fra nutidens sundhedsbølge fra brød, boller eller knækbrød. Frøene er super sunde, og indeholder en af de mest næringsrige olier, nemlig linolie.

Den tyske fysiolog, læge og nobelpristager Otto Heinrich Warburgs forskning, fremhæver de vegetabilske oliers uovertrufne ernæringsmæssige egenskaber og netop linolien er meget rig på umættede fedtsyrer som Omega-3 og Omega-6. Linolien er oven i købet den olie der indeholder mest Omega-3 fedtsyre af alle vegetabilske olier.
&nfbsp;
Hørplanten er kendt helt tilbage fra oldtiden, og der er i dag mere end 90 sorter. I Danmark er hør (latin: linum usitatissimum) blevet dyrket i mere end 700 år. Planten kan opdeles i to kategorier, ”spindehør” og ”oliehør”. Spindehør har lange stængler (Taver), hvoraf den vigtigste bestanddel er hør, og den ringere bestanddel er blår. Blår er det grovere fyld der tidligere anvendtes til polstring af møbler.  Til oliefremstilling er er det sorter som giver et stort frøudbytte der er at foretrække, herunder er ”springhør” blandt de bedste af slagsen.

Mindre arealer med hør fandtes ved snart hvert hus eller hver gård, men høravlen har lidt stor tilbagegang i forrige århundrede, bl.a. dyrkelsen af hør i eks. Tyskland har været mere eller mindre forbudt efter krigen, hvor amerikanerne i stedet ønskede at de skulle købe deres bomuld.
 
Den kære præst og digter Steen Steensen Blicher var en af fortalerne for fremme af dyrkelsen af hør i Danmark. I dag må vi dog sande, at materialer til tekstil i stor grad er overtaget af bomuld, og polster til møbler af skumgummi, og olie til madlavning af raps- og olivenolie og at maling i en årrække har været fremstillet af mineralske olier og vand. Hvorfor hør næsten ikke længere dyrkes i Danmark.   

Hos Linolie og Pigment bruger vi linolie som bindemiddel i malingsfremstillingen. Et bindemiddel er det som får pigmentet til at fæstne sig til bunden, så det ikke falder af. Som et eksempel, kan man røre noget pigment op med vand og herefter stryge det på en væg. Når farven er tør, vil man når hånden køres over overfladen, opleve at pigmentet smitter af. Ligeledes vil pigmentet skylles af når det begynder at regne. Et bindemiddel vil helt eller delvist kunne forhindre dette. Bindemidler har alle forskellige kvaliteter, hvoraf nogen er svage eller stærke, simple eller komplekse. Af forskellige bindemidler kan nævnes:


Svage og simple:  Kærnemælk, øl, caragen (tang) celluloselim ol.
Stærke og simple: Linolie, standolie, blod, kinesisk træolie ol.
Svage og komplekse: Plasticmaling, vandalkyd-emulsionsmaling ol.
Stærke og komplekse: Tonkinlak, alkydlak (syntetisk harpiks) og alle andre lakker.


Da jeg i det daglige beskæftiger mig med linolie, falder det mig naturligt, at det er dette bindemiddel jeg ønsker at uddybe. Den information man finder på nettet i dag, er ofte ganske god, men der er også en del pladder iblandt. Den viden jeg gennem årene har tilegnet mig, kommer fra gamle bøger, samtaler med leverandører, landmænd der har dyrket hør, mine kunder og ikke mindst ved et væld af tests og forsøg udført i min produktion gennem årene. Og ja, så er der lige de mange samtaler med min gode ven og maler Dennis Lund fra Børge Haves eftf. Jeg ved absolut ikke alt, men overraskende nok, også langtfra intet – meget står åbent til diskussion, så byd endelig ind - for jeg er absolut ikke udlært, førend jeg stiller træskoene.


Årsagen til at det ikke er rapsolie, vindruekerneolie eller solsikkeolie vi anvender, når vi fremstiller linoliemaling, er at linolie er en tørrende olie. Ved optagelse af ilt, omdannes den til linoxyn, og udvider sig derigennem med15-18%.


Olien udvindes af hørfrø, og processen kan foretages på flere forskellige måder. Den samlede betegnelse af udvindelsen af olie fra hørfrø kaldes Rå Linolie. Nedenfor har jeg beskrevet 3 former for rå linolie:


Koldpresning

Den koldpressede olie er den langsomste i fremstillingen, og olien har den mindste molekylestørrelse, hvorved den bedste indtrængning sikres. Dog er den ikke kemisk filtreret, og indeholder derfor flest næringsstoffer, som kan være medårsag til unødig skimmelvækst. Olien egner sig fortrinligt til grunding af ubehandledede vinduer.


Varmpresning

Ved varmpresning opnås større mængde olie, dog er olien ikke så ren som den koldpressede, da langt flere urenheder er fulgt med. Den varmpressede olie anvendes ikke i sig selv, førend den er blevet raffineret. Under raffineringen bliver olien kemisk filtreret, og indeholder derved færre næringsstoffer end den koldpressede olie.


Benzin-ekstraktion

Ved benzin- eller måske rettere, solvent-ekstraktion, druknes frøene i opløsningsmiddel, og linolien frembringes, hvorefter opløsningsmidlet atter udskilles. Jeg er aldrig stødt på solventekstraheret linolie i min tid, og jeg forestiller mig at denne form ikke anvendes længere.
Koldpresset linolie anvendes direkte som den er, hvorimod den varmpressede olie først skal raffineres. Af disse raffineringer kommer så:


Krystalfernis

Også kaldet dobbeltkogt linolie, fremstilles af den varmpressede olie ved kogning med mangansikkativ og tilførsel af ilt. Må endelig ikke forveksles med kogt linolie, som man støder på i Sverige, for her tilsættes ikke sikkativ under kogningen, som netop giver Krystalfernis de uovertrufne hærdende egenskaber.  Det er Krystalfernis vi anvender når vi rører den olierevne pasta ind til en maling, og sådan har man iøvrigt gjort konsekvent siden 1850’erne, ifølge Nationalmuseet.


Bleget linolie: Fremstilles i dag ved alkaliraffinering, tidligere var det ved syreraffinering. Bleget olie anvender vi i produktionen til at rive pigmenterne i. Det er også denne olie du finder liggende oven på pastaen som forsegling, så der ikke dannes skind.


Standolie: Er den raffinerede linolie som koges ved høj temperatur i lang tid, uden ilt. Standolie anvendes for at få malingsfilmen til at flyde bedre, men bidrager også med egenskaber som smidighed og god vejrbestandighed. Standolien skaber endvidere en fantastisk glans, og kan derfor evt. tilsættes i slutstrygningen.