VORES PRODUKTION
Linolie & Pigment A/S er en håndværksvirksomhed, der fremstiller maling ud fra gamle teknikker og af gode råvarer. Hos os er linolien helt essentielt i produktionen. Vi anvender linolie som bindemiddel i malingsfremstillingen. Et bindemiddel er det, som får pigmentet til at fæstne sig til bunden, så pigmentet ikke vil falde af den malede overflade. Årsagen til at det ikke er rapsolie, vindruekerneolie eller solsikkeolie vi anvender, når vi fremstiller linoliemaling, er at linolie er en tørrende olie. Ved optagelse af ilt, omdannes den til linoxyn, og udvider sig derigennem med 15-18%. Et eksempel, som kan illustrere linoliens behørige plads i sammensætningen af linoliemaling vil helt enkelt være at røre noget pigment op med vand, og dernæst stryge farveblandingen op på en væg. Når farven er tør, vil man opleve at pigmentet smitter af, hvis man stryger en hånd hen over overfladen. Ligeledes vil pigmentet blive skyllet af, hvis det begynder at regne. Et bindemiddel kan helt eller delvist kunne forhindre dette. Alle bindemidler har forskellige kvaliteter, hvoraf nogen er svage eller stærke, simple eller komplekse. Man kan nævne eksempler som følgende:
Svage og simple: Kærnemælk, øl, caragen (tang) celluloselim ol.
Stærke og simple: Linolie, standolie, blod, kinesisk træolie ol.
Svage og komplekse: Plasticmaling, vandalkyd-emulsionsmaling ol.
Stærke og komplekse: Tonkinlak, alkydlak (syntetisk harpiks) og alle andre lakker.
Da jeg i det daglige beskæftiger mig med linolie i vores produktion, falder det mig naturligt, at det er dette bindemiddel, som jeg ønsker at uddybe. Den information, man finder på nettet i dag, er ofte ganske god, men der er også en del pladder iblandt. Den viden jeg gennem årene har tilegnet mig, kommer fra gamle bøger, samtaler med leverandører, landmænd der har dyrket hør, mine kunder og ikke mindst ved et væld af tests og forsøg udført i min produktion gennem årene. Og ja, så er der lige de utallige samtaler med min gode ven og maler Dennis Lund fra Børge Haves eftf. Jeg ved absolut ikke alt, men overraskende nok, også langtfra intet – meget står åbent til diskussion, så byd endelig ind - for jeg er absolut ikke udlært, førend jeg stiller træskoene.
De fleste kender hørfrø som en god gammel klassiker i det danske køkken. Måske du har haft en mor eller bedstemor, som har anvendt hørfrø i sine sunde kerneboller igennem 70’erne og 80’erne ellers kender du dem muligvis fra nutidens sundhedsbølge. Hørfrøene er nemlig supersunde, og de indeholder en af de mest næringsrige olier – nemlig linolie. Hørfrøenes sunde egenskaber er dateret helt tilbage til den tyske fysiolog, læge og nobelpristager Otto Heinrich Warburgs forskning. Hans forskning belyser de vegetabilske oliers uovertrufne ernæringsmæssige egenskaber, hvor netop linolien er meget rig på umættede fedtsyrer såsom Omega-3 og Omega-6. Helt præcist er linolien ovenikøbet den olie, som indeholder mest Omega-3 fedtsyre af alle vegetabilske olier.
Hørplanten er kendt helt tilbage fra oldtiden, og der er i dag mere end 90 sorter. I Danmark er hør (latin: linum usitatissimum) blevet dyrket i mere end 700 år. Planten kan opdeles i to kategorier, ”spindehør” og ”oliehør”. Spindehør har lange stængler (Taver), hvoraf den vigtigste bestanddel er hør, og den ringere bestanddel er blår. Blår er det grovere fyld der tidligere anvendtes til polstring af møbler. Til oliefremstilling er er det sorter som giver et stort frøudbytte der er at foretrække, herunder er ”springhør” blandt de bedste af slagsen. Mindre arealer med hør fandtes ved snart hvert hus eller hver gård, men høravlen har lidt stor tilbagegang i forrige århundrede, bl.a. dyrkelsen af hør i eks. Tyskland har været mere eller mindre forbudt efter krigen, hvor amerikanerne i stedet ønskede at de skulle købe deres bomuld. Den kære præst og digter Steen Steensen Blicher var en af fortalerne for fremme af dyrkelsen af hør i Danmark. I dag må vi dog sande, at materialer til tekstil i stor grad er overtaget af bomuld, polster til møbler af skumgummi, olie til madlavning af raps- og olivenolie og maling har i en årrække været fremstillet af mineralske olier og vand. Dette har medført at hør næsten ikke længere dyrkes i Danmark.
Linolien udvindes som tidligere nævnt af hørfrø, og processen kan foretages på flere forskellige måder. Fælles for dem alle er betegnelsen for den olie, som man udvider, der kaldes rå linolie. Nedenfor har jeg beskrevet de tre forskellige former for udvinding af rå linolie; koldpresning, varmpresning samt benzin-estraktion:
KOLDPRESNING
Den koldpressede olie er den langsomste i fremstillingen, og olien har den mindste molekylestørrelse, hvorved den bedste indtrængning sikres. Den er ikke kemisk filtreret, hvilket med medfører, at den indeholder derfor næringsstoffer, som kan være en medårsag til unødig skimmelvækst. Olien egner sig fortrinligt til grunding af ubehandledede vinduer.
VARMPRESNING
Ved varmpresning opnås en større udvindingsmængde af olie. Den udvundne olie er dog ikke så ren som den koldpressede, grundet at langt flere urenheder er fulgt med. Den varmpressede olie anvendes ikke i sig selv, førend den er blevet raffineret. Under raffineringen bliver olien kemisk filtreret, og indeholder derefter færre næringsstoffer end den koldpressede olie. Koldpresset linolie anvendes direkte som den er, hvorimod den varmpressede olie først skal raffineres. Af disse raffineringer kommer så krystalfernis,.
Kystal fernis kaldes også for dobbeltkogt linolie, og fremstilles af den varmpressede olie ved kogning med mangansikkativ og tilførsel af ilt. Må endelig ikke forveksles med kogt linolie, som man støder på i Sverige, for her tilsættes ikke sikkativ under kogningen, som netop giver
Krystalfernis de uovertrufne hærdende egenskaber. Det er Krystalfernis vi anvender når vi rører den olierevne pasta ind til en maling, og sådan har man i øvrigt gjort konsekvent siden 1850’erne, ifølge Nationalmuseet.
Bleget linolie: Fremstilles i dag ved alkaliraffinering, tidligere var det ved syreraffinering. Bleget olie anvender vi i produktionen til at rive pigmenterne i. Det er også denne olie du finder liggende oven på pastaen som forsegling, så der ikke dannes skind.
Standolie: Er den raffinerede linolie som koges ved høj temperatur i lang tid, uden ilt. Standolie anvendes for at få malingsfilmen til at flyde bedre, men bidrager også med egenskaber som smidighed og god vejrbestandighed. Standolien skaber endvidere en fantastisk glans, og kan derfor evt. tilsættes i slutstrygningen.
BENZIN-EKSTRATION
Ved benzin- eller måske rettere, solvent-ekstraktion, druknes frøene i opløsningsmiddel, og linolien frembringes, hvorefter opløsningsmidlet atter udskilles. Jeg er aldrig stødt på solventekstraheret linolie i min tid, og jeg forestiller mig at denne form ikke anvendes længere.