instagram icon
user icon
Da jeg var omkring 17 år gammel og gik på gymnasiet, fik mine forældre restaureret deres gamle firlængede tvillingegård i Blirup uden for Horsens. Ved et tilfælde havnede processen i armene på en af landets dygtigste restaurerings- arkitekter, Nikolaj Hyllestad, som til fingerspidserne forstod at værne om gårdens liv og sjæl. Jeg fik lov at deltage i byggemøder og var med på sidelinjen fra start til slut, hvilket indimellem indebar, at jeg måtte pjække lidt fra skolen.
Da planen var lagt og priserne for projektet var estimeret, gik håndværkerne i gang. De var af en ganske anden slags end de gængse. De rummede store faglige kvaliteter og kunne i den grad arbejde med deres hænder. Ud fra instrukser tegnet af arkitekten på vægge og træklodser over en frokost, blev gården langsomt og nænsomt istandsat.
Der blev ikke anvendt cement over grundniveau i byggeriet. Alt der blev taget ud af bygningen, blev omhyggeligt nummereret, så det senere kunne ende på nøjagtig samme plads. Det gjaldt også de gamle vinduer, hvor det ældste var fra omkring 1780. Ingen af vinduerne blev kasseret, men de blev repareret, renset i bund. Det nummererede glas blev isat præcis samme sted, som det sad inden vi påbegyndte opgaven.
Der blev bygget ildsteder, og heriblandt blev den gamle bageovn genopført. Den dækker et grund-areal på ca. 4-5 m2, og når den bliver gennem-varm, holder den á bagers og køkkenet varmt i flere dage på grund af sin massivitet,
Væggene blev kalket ni gange med læsket kulekalk, der havde lagret i 11 år. Indvendigt træværk blev malet med Linoliemaling og Tempera. Maleren lod mig hjælpe til med afrensningen og enkelte malingsopgaver. Jeg mindes stadig duften af linolie og tobak – en duft, der i dag giver mig en stor ro.
En dag sad håndværkerne og jeg foran den knitrende ild og spiste vores madpakker; madpakker, som min mor troligt smurte til os alle, hver dag i de 3 år, hvor byggeriet stod på. Den begavede maler og farverådgiver Simon Kinch havde lagt kunstmaleriet på hylden, og mine forældres gård blev hans svendeprojekt udi linoliemaleriet. Han foreslog, at vi skulle tage et smut forbi farvefabrikken, og se hvordan farverne blev fremstillet.
Besøget slog fuldstændig benene væk under mig. Pigment og olie strøg igennem valsen, og blev forvandlet fra det tørreste støv til den blødeste pasta. Jeg var mere end fascineret, og som kun en åbenmundet 17-årig kan finde på at formulere det, spurgte jeg direkte, om jeg ikke måtte købe fabrikken, når den en dag kom til salg.
Da jeg ti år senere var blevet uddannet bygnings- konstruktør, og havde arbejde på en restaurerings- tegnestue i Haderslev, blev jeg ringet op.
Farveproduktionen var nu til salg, og med mit evindelige ønske om at bevare de gode værdier, skulle jeg ikke tænke mig om mange gange, før jeg sprang til. Der var straks kærlighed til de rene produkter og det gamle håndværk.
I dag driver jeg Linolie & Pigment, hvor vi fremstiller original linoliemaling efter gamle recepter og stolt håndværkstradition. Man kan helt roligt sige, at vi går på tværs af strømmen og lever moderne i et ældgammelt univers. Vi fremstiller produkter fra dengang ting gerne måtte tage tid, fordi det netop er tiden, der skaber de bedste resultater.
AMALIENBORG
DEN GAMLE BY I ÅRHUS
ET PRIVAT HJEM VED FURESØ