0

DEN GAMLE BY

NOTE: We are working on an English translation
 

Vi kender alle Den Gamle By i Aarhus som en herlig tidslomme fra forgangne tider, hvor livet bestemt var meget anderledes end nu. Andre livsbetingelser, andre sæder samt skikke og en helt andet kontekst om dagligdagen. Det er som at besøge fortidens fremmede land. Det føles lige fascinerende hver eneste gang, man træder indenfor i de gamle huse eller spadserer rundt på de toppede brosten.

 

 

"Det føles lige fascinerende

hver eneste gang, man træder indenfor i de gamle huse"

 

 

En ting har man dog været universelt enige om på tværs af generationerne, og det er glæden ved at udsmykke sit hjem efter skiftende tiders æstetiske opfattelse af indretning og farvesætning. Her har vi kunnet bidrage med vores ekspertise og  Oliereven Pasta af netop den rene kvalitet.

Den Gamle By

MØNTMESTERGÅRDENS VINDUER ER MALET I ITALIENSKRØD

Den Gamle By

FUGLETAPETET OG DEN MARMOREDE DØR ER MALET I LINOLIEMALING FRA LINOLIE & PIGMENT

Den Gamle By

SMUKT UDFØRT HÅNDVÆRK

I forbindelse med at Den Gamle Bys Malerværksted selv havde fremstillet et pariserblåt pigment, som de skulle anvende til restaureringen af Møntmester-gården, blev kontakten mellem Den Gamle By og Linolie & Pigment skabt.

 

 

"Det tog ikke malersvendene

mange minutter førend de kunne mærke en tydelig forskel"

 

 

De havde store problemer med at pigmenterne agglomererede (samlede sig i klumper). Der skulle en god rivning af pigmentet i linolie til, førend det blev til en maling, der var til at arbejde med. Det var ikke med min gode vilje, at jeg sagde ja til invitationen til at kigge derop, for deres maler-værksted havde altid sværget til selv at ville fremstille sine malinger. Men det tog ikke malersvendene mange minutter efter at have åbnet nogle dåser med Oliereven Pasta, førend de kunne mærke en tydelig forskel.

Herved fik jeg det pariserblå pigment med hjem, hvor jeg rev det på trevalsen. Farven kan opleves i Møntmestergårdens trappeopgang, hvor det nu udgør en del af marmoreringen på balustre og gelænder.

 

 

"Siden den dag har vi

leveret Oliereven Pasta til de fleste

opgaver på museets huse"

 

 

 

Siden den dag har vi leveret Oliereven Pasta til de fleste opgaver på museets huse, som bliver lavet med Linoliemaling. I modsætning til vore dages nedtonede og minima-listiske indretning, var fortidens interiører typisk en særdeles farverig affære og med den unikke samling af historiske bygninger, hvoraf enkelte har rødder helt tilbage i renæssancen, er det en bred-spektret opgave at bevare og restaurere disse.

Den Gamle By

ALT PÅ DENNE FACADE ER MALET MED LINOLIEMALING

Den Gamle By

HER ER MARMORERET MED DEN NOGET SÅ KOSTBARE CINNOBERRØDE LINOLIEMALING

Af andre spændende historiske farver har jeg også revet ægte cinnoberrødt til Møntmestergården (den orangerøde farve, der er nok så anvendt i Kina). Pigmentet koster i omegnen af 10.000 kr. kiloet, og jeg anvendte to kg til fremstillingen af 1 liter maling. Den cinnoberrøde maling kan ses på første sal, hvor den er anvendt i marmoreringen af døre og paneler.

 

 

"Det altid skønt at opleve livet i Den Gamle By,

og at se håndværkerne med stor entusiasme gå til hånde

udi de gamle materialer og teknikker."

 

 

Hvert år plejer vi at deltage i Den Gamle Bys årlige håndværkerweekend, hvor vi gerne medbringer valsen, så vi på malernes værksted kan demonstrere for nysgerrige sjæle, hvorledes malingen igennem flere århundreder er blevet til. Hold øje med næste gang Den Gamle By afholder  håndværkerweekend, det kan være at vi er der! Uanset hvad, så er det altid skønt at opleve livet i Den Gamle By, og at se håndværkerne med stor entusiasme gå til hånde udi de gamle materialer og teknikker.

Den Gamle By

GULVENE ER MALET MED EN GULDOKKER SOM HOVEDFARVE

Den Gamle By

UDENDØRS HOLDER LINOLIEMALING LÆNGE