Siden jeg var seks år gammel, er jeg hvert år kommet til Skagen. Minderne fra besøgene hos mine bedsteforældre er vidunderlige. Vandreturene ved det brusende vinterhav, klitterne, turene på museerne, fiskehandleren, Slagter Munch og ikke mindst Bager Krage, der hvert år troligt bagte os den dejligste fragilité.
Jeg tror, at vi er mange, for hvem Skagen har en særlig aura og stemning. Alle taler om lyset og farverne, og Skagen kan altså noget helt særligt. Intet under, at den fra sidste halvdel af 1800-tallet rummede en betydelig kunstnerkoloni, der om noget satte den afsidesliggende fiskerby på land-kortet, og hvis efterladte arv stadig tegner byen. En af de mange glæder, vi kan nyde godt af i dag, er at besøge maleren, digteren og kvindebedåreren Holger Drachmanns Hus - Villa Pax. Huset ligger i en smuk have i, hvad der dengang var udkanten af Skagens plantage, og det rummer på en måde essensen af kunstnerens frie, uborgerlige – og ofte ukonventionelle liv - i alle dets mange facetter.