instagram icon
user icon
Satin Wood Oil er et indendørs linolieprodukt til indfarvning og mætning af ubehandlet træ, beton, tegl, kork og andre sugende materialer.
Satin Wood Oil er et indendørs linolieprodukt til indfarvning og mætning af ubehandlet træ, beton, tegl, kork og andre sugende materialer. Satin Wood Oil har en høj slidstyrke, som gør produktet særdeles oplagt at anvende på gulve eller møbler. Alle kan anvende Satin Wood Oil, men det kræver et godt forarbejde og en del prøveklodser, hvorpa teknikken tilpasses. At arbejde med Satin Wood Oil er meget enkelt, men vær opmærksom på, at Satin Wood Oil kan variere alt efter teknik og dit valg af træ. Træ vil tage forskelligt imod olierne alt efter træsort, derfor det er vigtigt at gøre sig tanker herom, forinden olieringsarbejdet begynder. Nogle farver gør sig bedre på enkelte træsorter, mens en træsort som douglas er flot til alle farverne. Vi foretrækker, at benytte eg, douglas, birk, ask og fyr til oliering med Satin Wood Oil.
Vi anbefaler, at møbler og spisebordsplader bliver olieret to gange og køkkenbordplade mindst tre gange. Ved oliering af overflader, som ikke skal være smuds- og snavsafvisende, kan en gang oliering være nok. Når det olieres to gange med Satin Wood Oil rækker produktet ca. 10 m² pr. liter, og når der olieres en gang rækker produktet ca. 15 m² pr. liter.