instagram icon
user icon
Lakgrunder til anvendelse på bløde træsorter som fyr, gran og lignende inden lakering.
Lak er en af de allerhårdeste overfladebehandlinger der kan fremstilles. Man må derfor ikke forvente at det blot kan fremstilles af vand eller linolie – der skal simpelthen kraftigere virkemidler til. Vi mener derfor ikke at det er forsvarligt at fremstille en ”vandbaseret lak” der udover meget plastik, også indeholder opløsningsmidler, konserveringsmidler og til tider det så omtalte P-FAS (overfladespændingssænkende middel). Vi vil hellere genoptage den historiske olie-alkydlak fra 1930’erne. Alkyd er en umættet fedtsyre der har reageret med alkohol, og er derfor ganske harmløst.
For at holde en olie-alkydlak flydende ved påføring, er man nødsaget til at tilsætte opløsningsmidler, der ved fordampning sætter gang i lakkens hærdningsproces. Derfor skal du ved brug af denne lak anvende en maske med filter mod opløsningsmidlerne. Når opløsningsmidlerne er fordampet, er problemstillingen omkring denne lak overstået, og du kan trygt flytte inde i lokalet igen. I forhold til den ”vandbaserede lak” slipper du for at bo i rum forurenet af skrappe konserveringsmidler, og du udlader ikke mikroplast i miljøet ved slibning af overfladen eller ved udvaskning af pensler og ruller. Du kan blot læne dig tilbage og nyde det noget flottere udtryk, som du får som en slags bonus ved at anvende denne type lak. Vi har arbejdet hårdt på at genindføre lakken, og mener den fortjener sit eget navn – vi kalder den for Retrolak®.