0
0,00 DKK
0
Indkøbskurv (0)
Total 0,00 DKK
Produkt Antal Pris
TIL KASSEN

BLIRUP - HER FANDT JEG MIT HÅNDVÆRK

Page

GÅRDEN I BLIRUP

Da jeg var omkring 17 år gammel og gik på gymnasiet, fik mine forældre restaureret deres gamle, firlængede tvillingegård i Blirup uden for Horsens. Ved et tilfælde havnede processen i armene på en af landets dygtigste restaureringsarkitekter, Nikolaj Hyllestad, som til fingerspidserne forstod at værne om gårdens liv og sjæl. Jeg fik lov at deltage i byggemøder, og var med på sidelinjen fra start til slut, hvilket indimellem indebar, at jeg måtte pjække lidt fra skolen.

 

Da planen var lagt, og priserne for projektet var estimeret, gik håndværkerne i gang. De var af en ganske anden slags end de gængse. De rummede store faglige kvaliteter, og kunne i den grad arbejde med deres hænder. Ud fra instrukser tegnet af arkitekten på vægge og træklodser, over en frokost, blev den gamle gård langsomt og nænsomt istandsat.

Page

Á BAGERS

Der blev ikke anvendt cement over grundniveau i byggeriet, og alt der blev taget ud, blev omhyggeligt nummereret, så det senere kunne ende på nøjagtig samme plads. Det gjaldt også de gamle vinduer, hvor det ældste var fra omkring 1780. Ingen af vinduerne blev kasseret, men de blev repareret, renset i bund, og det nummererede glas blev isat præcis samme sted som det sad, inden vi påbegyndte opgaven.

 

Der blev bygget ildsteder, og heriblandt blev den gamle bageovn genopført. Den dækker et grundareal på ca. 4-5m2, og når den bliver gennemvarm, holder den pga. af sin massivitet, bagers og køkken varmt i flere dage.

 

Væggene blev kalket 9 gange med læsket kulekalk, der havde lagret i 11 år, og indvendigt træværk blev malet i linoliemaling og tempera. Maleren lod mig hjælpe til med afrensningen og enkelte malingsopgaver. Jeg mindes stadig duften af linolie og tobak – en duft, der i dag giver mig en stor ro.

"Jeg mindes stadigvæk duften af linolie og tobak

- en duft, der idag giver mig en stor ro"

Page
Page
Page
Page
Page

PORT MALET KUN ÉN GANG OVER 10 ÅR

En dag sad håndværkerne og jeg foran den knitrende ild og spiste vores madpakker; madpakker som min mor troligt smurte til os alle, hver dag i de 3 år, hvor byggeriet stod på. Den begavede maler og farverådgiver Simon Kinch havde lagt kunstmaleriet på hylden, og mine forældres gård blev hans svendeprojekt udi linoliemaleriet. Han foreslog, at vi skulle tage et smut forbi farvefabrikken, og se hvordan farverne blev fremstillet.

 

Besøget slog fuldstændig benene væk under mig. Pigment og olie strøg igennem valsen, og blev forvandlet fra det tørreste støv til den blødeste pasta. Jeg var mere end fascineret, og som kun en åbenmundet 17 årig kan finde på at formulere det, spurgte jeg direkte, om jeg ikke måtte købe fabrikken når den kom til salg.

 

Page

EN UNG MAND PÅ EN AF SINE FØRSTE DAGE I BRANCHEN

"Der var straks kærlighed til de rene produkter og det gamle håndværk"

10 år senere, da jeg var blevet uddannet bygningskonstruktør, og havde arbejde på en restaureringstegnestue i Haderslev, blev jeg ringet op. Farveproduktionen var nu til salg, og med mit evindelige ønske om at bevare de gode værdier, skulle jeg ikke tænke mig om mange gange, før jeg sprang til. Der var straks kærlighed til de rene produkter og det gamle håndværk.

 

 

Page

ORIGINALE MALINGSLAG ER BEVARET PÅ HOVEDDØREN