0

VORES PRODUKTIONEN

- VI ARBEJDER MODERNE I ET ÆLDGAMMELT UNIVERS -

VORES PRODUKTIONEN

I landsbyen Øsby ligger der en bygning, der har huset byens andelsmejeri, som gennem årene har spillet en vigtig rolle for Øsby og opland. Mejereriet har været særligt præmieret for deres produktion af oste.

 

I dag er alt anderledes, tiderne har ændret sig, og som så meget andet, er der sket store forandringer. Nu er det os, Linolie & Pigment, der holder til i de gamle merjeribygninger, og det nyder vi rigtig godt af. Her er højt til loftet, lysindfaldet er fantastisk, og sjælen efter vores forgængere er her stadig. Især det sidste, er noget der giver mig næring, når jeg skal arbejde.

 

Det første indtryk, man får, når man træder indenfor hos os, er muligvis, at vi er et levende museum. På sin vis er dette også korrekt, men vi er langt mere end det. Vi værner om de gamle håndværks- processer og dyderne fra en svunden tid.

Vi fremstiller linoliefarver uden alverdens tilsæt- ninger, og vi underviser også i brugen heraf og så er vi rigtig gode til at hænge i. For at sige nej tak til alskens kemi, er også at sige ja tak til en stor omgang slid og puklen fra morgen til aften i en virksomhed som vores.

 

 

"Vi værner om de gamle

håndværksprocesser og dyderne

fra en svunden tid"

 

 

Men det er det hele værd. For at kunne arbejde modstrøms med noget, der ligger mig så ligefor, er en gave. At jeg kan lade produkterne tale og lade budskabet udbringe sig selv med en stor glædelig respons, vidner blot om, at vi er ved at være trætte af at blive snydt. Vi vil have langt mere af de rigtige materialer og det gode håndværk. Det er helt enkelt drivkraften i alt det, som vi gør hos os.

 

VORES PRODUKTIONEN
VORES PRODUKTIONEN

De yngste maskiner i produktionen er fra starten af 70'erne, så de er alle ældre end mig. Det er i sig selv godt, for så er de fra en tid, hvor de er bygget til at holde og fungere i mange år, derfor kan de også vedligeholdes og repareres.

 

 

"En grunding rivning af farver er,

hvad det hele handler om,

og her har trevalsen

en altafgørende betydning"

 

 

En grundig rivning af farver er, hvad det hele handler om, og her har trevalsen en altafgørende betydning. At rive en farve på en valse er ikke noget, man kan læse sig til i en bog, det skal prøves på egen krop. Man skal drage egne erfaringer, og ligeledes gerne have håndværket viderebragt fra én håndværker til én anden. Selvom det øjensyneligt virker enkelt, så kræver det en stor viden og erfaring at arbejde ved en valse.

VORES PRODUKTIONEN

Trods intensiv vandafkøling på valserullerne, så bliver maskinen stadigvæk varm. Metallet, som rullerne er lavet af, udvider sig. Valsen arbejder pludseligt langsommere eller bringer måske overhovedet ingen farve med sig. Så er det nødvendigt, at der lettes lidt på valsetrykket, og hældes lidt olie ved for at få farven til at bide an igen. Måske virker det...  måske kaster maskinen nu farverne ud i lokalet istedet for... eller måske skal der helt andre foranstaltninger tilfor at opretholde et glidende forløb.

 

At rive farver på en valse må være som at dirigere et stort symfoniorkester. Alt er i konstant bevægelse, og enhver ændring skal straks kontrolleres for ellers mindskes harmonien og den gode vare.

 

Se, det var blot én enkelt lille fortælling om arbejdet med en valse, og jeg kan mange flere, for hver eneste farve har sit helt eget liv.

VORES PRODUKTIONEN
VORES PRODUKTIONEN

Inden pigmenterne kan rives til en pasta, skal de først blandes med Linolie. Vi ønsker ikke at misfarve blandingen unødigt, derfor anvender vi en bleget linolie til dette formål.

 

 

"At sige nej tak til alskens kemi,

er også at sige ja tak til en

stor omgang slid og puklen"

 

 

Når linolie og pigment er rørt godt og grundigt sammen, kan det rives på trevalsen. Alt efter pigmenternes beskaffenhed, jordfarver er grove, og oxyderne er fine, bliver massen revet 2-5 gange, indtil pastaen er blank, homogen og alle pigmenter er mættet med olie, helt ind i kernen.

 

Det er en langsom og meget tidskrævende proces. På den lille valse kan vi fremstille ca. 40-60 liter pasta om dagen, hvilket bliver til 80-120 liter linoliemaling.

VORES PRODUKTIONEN

Pigmenterne, som vi anvender, har alle forskellige egenskaber og beskaffenheder. Umbra kommer eksempelvis fra Cypern, eftersom pigmentgravene til industrielt brug idag er udtømte i Umbrien i Italien. Umbra indeholder høje mængder af mangan, som er en oxidant, og bidrager dermed til at fremme malingens tørrende egenskaber.

 

 

"Det er vores opgave at have alle

pigmenterns egenskaber in mente,

for kun sådan bliver farven

af den allerbedste kvalitet"

 

 

Sodsort derimod, der iøvrigt er vores letteste pasta, er en farve, der som navnet antyder, er blevet til ved kvælning af en gasflamme, en ufuldendt forbrænding. Under fremstillingen af en pasta optager sodsort 5 gange så meget olie, som det hvide pigment, titandioxid. Sodsort er et såkaldt organisk pigment, og er det pigment, der har de ringeste hærdefremmende egenskaber. 

VORES PRODUKTIONEN
VORES PRODUKTIONEN
VORES PRODUKTIONEN

Udover de nævnte karrakteristika, for helt at udelade det produktionstekniske, så er der blandt pigmenterne også følgende egenskaber:

 

Transparente eller dækkende, grove eller fine, nappende eller tørrer hårdt op, god lysægthed eller dårlig lysægthed, tynd konsistens eller kraftig konsistens og slutteligt er zink med til at give en dejlig hård hærdning, god konsistens samt hjælper zink til med at holde overfladeskimmel for døren.

 

Efter at have fremstillet nogle gode pastaer, sker det ret ofte, at de skal blandes med hinanden til en bestillingsfarve. Her er det vores opgave at have alle pigmenternes egenskaber in mente, når vi blander dem med hinanden. For kun sådan bliver farven af allerbedste kvalitet. Derfor finder du os meget spørgende, når du bestiller en blandingsfarve hos os. Netop fordi den oliereven pasta skal konstrueres, så den passer ind efter dine behov.

Farver, der bestilles efter ønske, kan vi blande ud fra et afskrab af noget gammel maling, et opstrøg, en genstand eller en farvekode. Når farven er blandet, gemmer vi en lille "soldat" i vores arkiv af pasta, så vi til enhver tid kan blande farven igen. Den bliver nummereret, og samme nummer påføres både dåse og faktura. Når det går godt, og vi husker det, anfører vi også, hvilke olierevne pastaer farven er blandet af på "soldatens" bagside.

 

Vi har gjort det til en vane ikke at skrive recepter ned på de forskellige blandinger, for så ville vi dø af papirnusseri. Derimod holder vi "kunsten at blande en farve" på kommando i live. Der hviler en stor frihed og ligeledes en stor tilfredsstillelse over altid at kunne servere en unik farve, der aldrig er helt ens med den forrige. En håndværkskunnen, vi er meget stolte af og som giver liv og variation, hvor farverne end bliver anvendt. Egentlig er det min grundholdning at tilbyde alt som en oliereven pasta, så du kan få din linoliemaling lige som du vil have den og tilpasse den til netop dit projekt. 

VORES PRODUKTIONEN
VORES PRODUKTIONEN

Vi kan også sagtens blande malingen efter dine ønsker – og bestiller du en færdigoprørt maling hos os, er den altid friskoprørt. Derfra kan du vælge om malingen skal benyttes inde eller ude eller, hvis du ønsker at gå meget miljøvenligt til værks kan man fravælge sikkativ. Kravene til dig som maler, bliver blot lidt højere. Undlades sikkativ er det endnu vigtigere, at du er god til at strække malingen tyndt ud og hærdetiden vil blive forhalet med 6 til 10 timers tid.

 

Vi er en virksomhed, som helt bevidst går på tværs af strømmen og lever moderne i et ældgammelt univers. Vi fremstiller linoliemaling efter gamle recepter og stolt håndværkstradition. Godt håndværk og omtanke for miljøet er vigtige grundværdier for os, derfor har vi udviklet Aqualinum® Vægmaling, Retrolak® og Satin Wood Oil, som er produkter der henvender sig til den moderne forbruger uden at fylde dit hjem med mikroplast eller unødig kemi. Hos os kan du trygt læne dig tilbage og nyde farverne.

De er alle blevet til med fornuft og grundighed, udviklet specielt til dig og dine behov. Med vores produkter springer man ikke over, hvor gærdet er lavest. Her skynder man sig langsomt, og nyder at se arbejdet skride frem. Vores produkter har bånd tilbage til dengang, hvor ting gerne måtte tage tid, fordi det netop er tiden, der skaber de bedste resultater.

 

Føler du dig fristet af at høre mere eller se sortiment vores af farver samt produkter, er man altid velkommen til at kigge forbi os på fabrikken, hvor du i ro og mag kan fordybe dig i de forskellige produkter og materialer, som vi til dagligt arbejder med. 

VORES PRODUKTIONEN