Back
main DK
main DK

Wood tar
Coloured Sort Linseed Tar - Kilm-Burnt

Kiln-burnt linseed oil tar consists of wood tar and linseed oil. The product is only used for exterior and the mixture is less thick in the consistency compared to pure wood tar.

Choose a variant to see the price
-
+
Add to basket
Product information
Product information

Trætjære er en gammel metode, der bruges til at imprægnere eller som behandling til udendørs træværk. Når man arbejder med trætjære er fordelene mange, og det er en god holdbar måde at give dit træværk en naturlig overfladebehandling, der holder i de næste mange år. Trætjærens tykke konsistens kræver tålmodighed og en kraftig pensel, men vil efterlade træet åndbart og beskyttet mod væske og uv-stråling. Det er et naturligt produkt, som danner en beskyttende hinde på træet og kan nedbrydes i naturen uden fare for at udlede giftige stoffer og kemikalier. Trætjære er effektfuldt på mange former for udendørs byggeri, og du kan bruge det i hønsegården, på gyngestativet, stakittet eller terrassen. Det er blandt andet set her i Skandinavien, og især i Norge, hvor det bruges til traditionelt byggeri. Det er desuden ideelt at bruge på træværk, der kommer i kontakt med saltvand, da den tykke trætjære danner et beskyttende lag mod den konstante kontakt med fugt.

Milebrændt betyder at trætjæren er fremstillet ved en gammel, nordisk teknik, hvor man brænder træ i en hule i jorden, der er foret, så der kun kommer en lille smule luft ind. Dette medfører at træet brænder ved en meget lav temperatur, der skåner harpiksen, så den derefter kan tappes. Fordi træet er brændt, afgiver det sodpartikler, der lægger sig i harpiksen, og giver det en mørk farve. Det er derfor man kalder det for trætjære, til trods for, at det er lavet af harpiks. Der findes også en mere moderne type, hvor man i stedet for at bruge gruber eller huler, bruger en speciel ovn til at adskille harpiksen fra træet. Milebrændt trætjære laves i miler, der er navnet på disse huler, hvor man fremstiller trætjæren. Milebrændt trætjære fremstilles typisk af fyrretræ, og brændes ved en lav temperatur, så harpiksen flyder ud. Trætjæren har en mørk, gylden farve, der dog kan ændre sig over tid. Hvis du ønsker at fortynde trætjæren, kan du selv tilsætte en smule krystalfernis. Vær dog opmærksom på doseringen, da det er den tykke konsistens der er med til at give det gode resultat. Milebrændt trætjære går også under navnene finsk trætjære eller trætjæreolie. Milebrændt linolietjære består af halv tjære og halv krystalfernis til udendørs brug. Blandingen er mindre tyk i konsistensen end ren tjære. Tjærebehandling bør ses som et grovere arbejde der skal udføres med jævne mellemrum. Rækkeevne 3-5 m² pr. liter. Lad dunken stå i solen et stykke tid inden arbejdet påbegyndes, så bliver den lettere at arbejde med.